Kennel Snow Tuft's

Vores første Bichon frisé -Minnie- hentede vi hjem i oktober måned år 2007. Det blev starten på et helt nyt kapitel i vores liv. Den lille hvide isbjørne-lignende hundehvalp, indtog vores hjerter med storm og i år 2009 hentede vi den næste Bichon frisé -Bølle- hjem.
Når man står med en helt perfekt lille hund, flot og charmerende, og ikke mindst en pæn stamtavle, - så er det helt naturligt at smutte en tur forbi udstillingsringen. Det blev også det som skete hos os. Inden vi så os om, så stod vi med 2 flotte hunde, som også havde nogle flotte dommer-bedømmelser. Minnie kom i løbetid og Bølle var dygtig, det blev starten på vores opdræt.

Vi er en lille familie, så der er god plads til vores hunde. I vores hjem bliver der lagt vægt på ligeværd, åbenhed og ikke mindst hjerterum.
Jeg -Annika- er hjemmegående pga. en knoglesygdom. Sygdommen er arvelig og desværre har Toke -min søn- også fået sygdommen. Der er ingen tvivl om, at det er til stor fordel for hundene, at de ikke har mange lange dage alene. De nyder godt af, at deres hundemor kan gå og hygge om dem. Når klokken runder middagstid/eftermiddag og Toke kommer fra skole, så ved begge hunde godt, at nu kommer deres ven nr. 1 hjem og så kommer der liv i huset. Det er ikke sjældent at der kommer legekammerater med hjem.

Man kan roligt sige, at der er stor forskel på, at vi "bare" skulle have en enkelt lille hund og at vi nu har 2 hunde og sommetider nogle hvalpe.
Toke var 6 år og trængte til en unik ven, så derfor fik han Minnie. Vores hverdag gør, at engang imellem må vi tilbringe, et par lange dage på diverse hospitaler og vi kunne mærke, at dette var nogle hårde dage for Minnie. På dette tidspunkt begyndte vi, at overveje hund nr. 2. Det skulle gennemtænkes og overvejes nøje. Da mulighederne så pludselig bød sig, så sprang vi til og det blev en meget klog beslutning. Hundene har meget stor glæde af hinanden.
Efterhånden som Minnie blev en voksen hund, og når vi nu havde en hanhund i huset, så begyndte jeg da at lege med tanken om hundehvalpe. Når man først én gang har haft hundehvalpe, så siger man enten aldrig mere, eller også bliver man dybt afhængig af det. For mig er det en stor ære, at opdrætte nogle henrivende sunde og raske hundehvalpe.
Efter at have undersøgt mange muligheder for forskellige aktiveringsmuligheder, når skæbnen nu ville, at jeg skulle være hjemmegående, så fandt jeg langt om længe mit område. Jeg blev simpelthen klar over at jeg skulle bruge mine resurser på hunde.